Bouvier des Flandres
Standard for Bouvier des Flandres
FCI Standard Nr 191
22.06.2001 (F) (ORG 25.10.2000)
BOUVIER DES FLANDRES
Tilbage...
Oprindelsesland Belgien-Frankrig
Anvendelse Oprindelig var Bouvier des Flandres brugt som kvægdriver, som trækhund og til at
drive smørkærnen. Med moderniseringen af landbruget er denne oprindelige
anvendelse ændret, og i vore dage fungerer racen som vagthund på ejendomme og
gårde samt som forsvars- og politihund. Dens fysiske og karaktermæssige
kvalifikationer, dens fremragende lugtesans, initiativ og intelligens gør den også egnet
til brug som sporhund og meldehund samt ved indsats mod krybskytter.
Klassifikation FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde undtagen Schweizer Sennenhunde),
Sektion 2 (Kvæghunde undtagen Schweizer Sennenhunde).
Med brugsprøve.
Historie Som navnet antyder, stammer Bouvier des Flandres fra både den belgiske og franske
del af Flandern. Der er ingen naturlig grænse mellem de to områder. Kvæg- og
studedriverne i Flandern, som havde brug for gode hunde til at drive deres flokke,
valgte dem, der var til rådighed i deres område, alene ud fra deres karaktermæssige
og fysiske kvaliteter, som den nuværende Bouvier des Flandres har arvet.
Helhedsindtryk Kvadratisk bygget. Kroppen er kort og kompakt, benene stærke og godt muskuløse.
En Bouvier des Flandres giver indtryk af styrke uden at virke klodset eller grov.
Hunden skal standbedømmes i sine naturlige stillinger, uden fysisk kontakt med sin
handler.
Proportioner Kropslængden fra skulderspids til sædeben svarer omtrent til skulderhøjden.
Forholdet mellem længden af skalle og næseparti er som 3 til 2.
Temperament Af karakter er en Bouvier des Flandres rolig, præget af velovervejet mod og
frygtløshed. Dens ildfulde blik røber intelligens, energi og dristighed. En Bouvier des
Flandres må absolut have sine brugsegenskaber i behold. Alle afvigelser, som kan
skade disse egenskaber, skal bedømmes strengt.
Hoved Hovedet virker substansfuldt, hvad der yderligere fremhæves af skæg og moustacher.
Det er proportioneret efter kroppen og hundens størrelse. Under pelsen føles hovedet
godt udmejslet.
Skalle Veludviklet og flad, en smule længere end bred. Skallens overlinie er parallel med
næseryggen.Pandefuren er kun svagt markeret
Stop Kun let udtalt, men virker mere markant på grund af de fremhævede øjenbryn.
Næse Næsen afslutter næseryggen i en let konveks linie ved spidsen. Den skal være
veludviklet, med afrundede kanter, og altid sort. Godt åbne næsebor.
Næseparti Bredt, stærkt og knoglekraftigt, med lige overlinie. Det bliver noget smallere udefter,
men aldrig spidst. Det er lidt kortere end skallen i forholdet 2 til 3. Omkredsen, målt lige
neden for øjnene, svarer omtrent til hovedets længde.
Læber Godt sluttende og kraftigt pigmenterede.
Kæber, bid Over- og underkæbe skal være kraftige og lige lange. Tænderne er stærke, sunde og
hvide, regelmæssigt placeret. Biddet er saksebid eller tangbid. Komplet tandsæt.
Kinder Flade og tørre, med kun svagt fremtrædende kindbensbuer.
Øjne Med et frimodigt og energisk udtryk, hverken udstående eller dybtliggende. Deres form
er let oval, med en vandret liggende akse. Øjenfarven skal være så mørk som muligt,
alt efter pelsfarven. Lyse øjne såvel som et forvildet udtryk skal bedømmes strengt.
Øjenrandene skal være sorte, uden spor af depigmentering. Blinkhinden må ikke
kunne ses.
Ører Kuperet trekantede og båret stift opretstående. De er ansat højt og meget bevægelige.
Det anbefales, at kuperingen afpasses efter hovedets størrelse. (NB! Kupering er
forbudt i Danmark).
Ikke-kuperede ører
Placering Højt ansatte, over øjenhøjde, med lodret nedhængende ørelapper. Ørets fold må ikke
rage op over skallens overlinie.
Form og bæring Halvlange, af form som en ligesidet trekant, let afrundede ved spidsen og liggende
fladt in til kinderne, men er dog løftet ganske let ved øverste del af basis. De er
hverken foldede eller indadrullede og er proportioneret after hovedets størrelse. De er
beklædt med kort pels.
Hals Skal være fri af skuldrene og passende løftet. Stærk og muskuløs, gradvis bredere
mod skuldrene. Den er knapt så lang som hovedet. Nakken er kraftig og let buet. Ingen
løs halshud.
Krop Kraftfuld, kompakt og kort.
Overlinie Overlinien af ryg og lænd er vandret, stram og fast.
Manke Kun let fremtrædende.
Ryg Kort og bred, muskuløs og godt stram, uden tegn på svagheder, men dog spændstig.
Lænd Kort, bred og muskuløs. Den skal være smidig, men uden svaghedstegn.
Kryds Skal bedst muligt følge den vandrette ryglinie og gå umærkeligt over i bagpartens
runding. Det er bredt uden overdrivelse hos hanner, mere udviklet hos tæver.
Faldende eller skråtstillet kryds er en alvorlig fejl.
Bryst Bredt og med god dybde ned til albuehøjde, men ikke tøndeformet. De forreste ribben
er let hvælvede, mens de bageste er mere buede og hælder godt bagud, hvad der
giver den ønskede længde af brystet. En fladribbet brystkasse skal bedømmes strengt.
Afstanden mellem den forreste del af brystbenet og det sidste ribben skal være stor,
omkring 70% af skulderhøjden.
Underlinie Brystets underlinie stiger ganske let mod bugen, som kun er let optrukken. Flankerne
skal være korte, især hos hanner.
Hale Halen er ansat relativt højt og på linie med rygraden. Visse hunde er født haleløse,
men dette anses ikke som en fejl. Halen kuperes normalt i første leveuge, idet der
efterlades 2 eller 3 halehvirvler. I lande med kuperingsforbud er lang hale tilladt.
(NB! Kupering er forbudt i Danmark)
Lemmer
Forpart Generelt Forbenene har kraftig knoglestruktur og er godt muskuløse. Set forfra er de
fuldkommen lige og parallelle.
Skuldre Relativt lange skulderblade, muskuløse, men ikke svære, moderat skråtstillede.
Overarm og skulderblad er omtrent af samme længde.
Overarm Moderat skråtliggende.
Albuer Med god tilslutning og parallelle. Udaddrejede eller indtrukne albuer – såvel i stand
som under bevægelse – er en fejl.
Underarm Set både fra siden og forfra skal de være fuldkommen lige og parallelle, stillet lodret
mod jorden. De er godt muskuløse og har kraftig benstamme.
Håndrod Flugter præcis i forlængelse af underarmen. Kun ærtebenet på håndrodens bagside
træder frem. Kraftig knoglebygning.
Mellemhånd Med kraftige knogler, ret kort og ganske lidt skråtstillet fremefter.
Forpoter Korte, runde og kompakte, hverken ud- eller indaddrejede. Tæerne skal være tæt
sluttede og hvælvede, med kraftige, sorte kløer. Tykke og hårde trædepuder.
Bagpart Generelt Kraftfulde bagben med udtalt muskulatur, velstillede og set bagfra
fuldkommen parallelle. De skal bevæge sig i omtrent samme planer som forbenene.
Overlår Brede og godt muskuløse, liggende parallelt med kroppens midterlinie. Lårknoglen må hverken være for stejl eller for skråtliggende. Baglåret skal være dybt og fast og beklædt med ”bukser”.
Knæ Placeret omtrent i en lodret linie, der går fra hoftens højeste punkt til jorden.
Underlår Moderat lange og godt muskuløse, hverken for stejle eller for skråtstillede.
Haseled Placeret ret lavt, brede og godt stramme. Set bagfra skal de være lige og fuldkommen parallelle i stand. Under bevægelse må de hverken komme inden- eller uden for benets akse.
Mellemfod Robust og tør, nærmest cylindrisk, stillet lodret mod jorden, når hunden står naturligt. Uden vildtkløer. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).
Bagpoter Runde og solide, med tæt sluttede og hvælvede tæer. Kraftige, sorte kløer, tykke og hårde trædepuder.
Bevægelse
En Bouvier des Flandres’ bygning skal være harmonisk proportioneret for at tillade en fri, let og stolt bevægelse. Skridt og trav er de normale gangarter, skønt man lige så vel ser pasgængere. Ved normalt trav træder bagpoterne i forpoternes spor.
Hud Slutter godt til kroppen og er ingen steder overdrevent løs. Øjenrande og læber er altid meget mørke.
Pels
Hårlag Pelsen er meget fyldig, idet dækpelsen sammen med den tætte underuld danner et
beskyttende lag, der er perfekt tilpasset de bratte vejrforandringer i racens hjemland.
Pelsen skal føles grov, er tør og glansløs, hverken for lang eller for kort, ca 6 cm. Den er let pjusket, men aldrig uldagtig eller krøllet. På hovedet er pelsen mere kort og næsten helt korthåret udvendigt på ørerne, mens indersiden er beskyttet af et moderat langt hårlag. Overlæben har moustacher, og hagen prydes af et fyldigt skæg, der giver dette barske udtryk, som er så karakteristisk for racen. Øjenbrynene dannes af udstående pelshår, der fremhæver øjenbrynsbuernes form, men aldrig må tilsløre øjnene. Pelsen er særlig hård og ru langs ryggens øverste del. Den bliver ganske let kortere på benene, men er stadig grov. En fladtliggende pels skal undgås, da det er tegn på manglende underuld. Underuldens dunagtige lag af fine og tætliggende hår løfter dækpelsen op og danner sammen med den et uigennemtrængeligt dække.
Farve Pelsen hos en Bouvier des Flandres er normalt grå, brindlet eller med sorte hårspidser.
Ensfarvet sort er lige så vel tilladt, uden at den dog skal foretrækkes. Lyse pelsfarver, såkaldt udvaskede, er ikke tilladt. En hvid ”stjerne” på brystet tolereres.
Størrelse Skulderhøjde for hanner 62 til 68 cm, for tæver 59 til 65 cm, idet der gives en tolerance på +/- 1 cm. For hvert køn ligger idealstørrelsen midt imellem de angivne grænser, nemlig 65 cm for hanner og 62 cm for tæver.
Vægt Tilnærmelsesvis 35 til 40 kg for hanner og 27 til 35 kg for tæver.
Fejl Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Alvorlige fejl Hunden frygtsom.
Molosser-agtigt udseende, for tung og svær.
Kroppen tydeligt for lang (nogen tolerance for tæver), for let bygget.
Hovedet for massivt, udtalt stop, markeret pandefure, meget fremtrædende
kindbensbuer.
Kuplet skalle, smal skalle, meget fretrædende nakkeknude, betydelig afvigelse fra
parallelle hovedlinier (skalle/næseryg).
Næseparti for langt, spids næse.
Slappe læber, tykke og overhængende.
Krydsbid eller dårligt sluttende bid.
Tænderne små, usunde eller uregelmæssigt placeret.
Øjnene lyse, udstående eller med atypisk blik.
Ørerne totalt indrullede eller foldede.
Halsen cylindrisk, med løs halshud.
Ryggen meget hængende eller meget opkrummet.
Væsentlige stillingsfejl med afvigelse fra lodret stillede lemmer. For- og bagben
stillet for langt fremad hhv bagud. Overvinklede haser.
Pelsen silkeagtig, uden underuld, opbørstet, blank eller med appretur.
Manglende moustacher og skæg.
Generel mangelfuld pigmentering af næse, læber og øjenrande.
Diskvalificerende fejl Hunden sky eller meget aggressiv.
Åbenlys mangel på type.
Næsen depigmenteret eller af anden farve end sort.
Spidst næseparti.
Udtalt over- eller underbid.
Tandmangler ud over een PM1.
Glasøjne eller vildt og stikkende blik.
Entropion, ektropion, øjenrande depigmenterede.
Pelsen chokoladebrun, hvid, salt og peber, udvasket pelsfarve, en hver anden lys
farve, der tenderer lysblond eller rødlig, også selv om hårspidserne er sorte.
Størrelse uden for standardens grænser.
Bemærk Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Standarden udgivet af FCI 22 JUNI 2001
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
NOVEMBER 2002
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i JUNI 1995 ¤ ¤ ¤
Erscheinungsbild
Bouvier des Flandres - historie
Tilbage...
Den danske Bouvier historie starter i 1966, hvor der bliver importeret 2 hunde. Begge disse hunde kom fra Belgien.
Hvis man undersøger i DKK-regi over registrerede Bouvier des Flandres, vil man se, at der allerede i 1963 var registreret 1 hund, i 1964 1 hund, i 1965 1 hund, samt i 1966 4 hunde. Imidlertid er de hunde, der er registreret i 1963, 64, 65 og 2 af hundene i 1966 svenske og norske hunde, der har deltaget i udstillinger i DKK-regi. De blev dengang talt med i registreringen. Så de første "rigtige" Bouvier des Flandres kom til Danmark i 1966.
I 1967 blev der registreret 10 hvalpe efter de 2 hunde, der blev importeret i 1966.
Blandt de hunde, der blev importeret i 1976 er Kennel Lillemark?s første import og Kennel Djurgårdens første import.
I 1977 dukker et privat kuld op efter hollandske importer.
I 1978 får såvel Kennel Lillemark og Kennel Djurgården deres første kuld hvalpe.
Ovenstående oplysninger har Vibeke Rune, Kennel Lillemark, været sød at hjælpe os med.
Nedenfor kan I se, hvordan udviklingen i racen har set ud, når vi tager udgangspunkt i, hvor mange hunde der er blevet stambogført i Dansk Kennel Klub. Det vil sige både hvalpe født i Danmark og hunde importeret fra udlandet.
1963 1 hvalp (norsk eller svensk hund, der blot har været på udstilling)
1964 1 hvalp (norsk eller svensk hund, der blot har været på udstilling)
1965 1 hvalp (norsk eller svensk hund, der blot har været på udstilling)
1966 4 hvalpe (heraf 2 norske eller svenske hunde, der blot har været på udstilling)
Men da vi meget ofte bliver spurgt om, hvor mange Bouvier des Flandres, der er i Danmark, og hvor de er, har vi lavet et spørgeskema, som vi har sendt ud til alle medlemmerne af Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde. Mange har besvaret dette skema, men endnu flere kunne gøre det.
Det er den eneste måde, vi kan skabe os et overblik over Bouvier historien i Danmark på.
Vær derfor venlig at besvare skemaet "Bouvier-historie i Danmark", hvis du ikke allerede har gjort det.
Kontakt Annette Timmermann: timmermann@e-mail.dk
Top til salg hunde
Der er endnu ingen hunde af denne race.